Af Helle Enevoldsen

I år har vi taget i mod 14 nye medlemmer. Hjerteligt velkommen til jer 😊. Vi håber at I vil gøre brug af klubbens ekspertise, og at vi vil se jer til vores faglige arrangementer samt udstillinger, når landet igen åbner op, og vi igen kan mødes sikkert. Coronaen og fugleinfluenzaen har sat en kæp i hjulet for vores arrangementer. Vi har til gengæld haft god tid til at nørde hjemme, med at sætte de bedste avlsstammer for 2021, som forhåbentlig bliver et år, hvor vi igen kan samles om vores fantastisk hobby. Jeg håber på at vi kan finde alternativer til bedømmelse, hvis landsudtillingen stadig oftere må aflyses pga. fugleinfluenza. I år var vi to avlere, der havde besøg af en dommer, og man kan på den måde få sine dyr hjemmebedømt.

Seminariet i Hedehusene i 2020: Var desværre aflyst pga. Corona. Hvis 2021 kan afvikles vil der blive afholdt Generalforsamling samtidig. Det vil så være d. 13/3 2021.

Specialudstillingen/Workshop 2020: 2020’s specialudstilling blev afholdt ved Herning Fjerkræklubs klubhus, og tak fordi vi måtte være der. Vi var udendørs og med Corona-foranstaltninger. Tak til Sven Erik Holm og Christopher Michelsen for god planlægning i nødens stund. Sven Erik Holm bød ligeledes på guidet rundtur i kolonien, mens Gerda Holm sørgede for Kaffe og kage. Tak til vores dygtige og veloplagte dommere.

Igen i år fandt vi tid til at se på blodfornyelsesprojekterne. Vi forventer at SU. bliver afholdt sammen med Wyandot-klubben 16/10 2021 på Fyn.

Vinderne på SU 2020 blev:     

Jens-Henrik Juhl-Lasen med 1,0 stor sort
Daniel Lorenzen med 0,1 stor gul
Sven Erik Holm med 1,0 gul dværg
Mads Kynde med 0,1 dværg
Kia Enghave Hansen med 0,1 Jersey Kæmpe sort

Diplomer uddeles på Generalforsamlingen.

Hjemmeside & Facebook: Vi har som altid en god tone med plads til faglige diskussioner på vores Facebook side. Husk det er jer der gør siden interessant. Vinderen af sommerfoto konkurrencen blev Kjeld Jensen med dette billede:

Tak til Christopher for at vedligeholde vores flotte hjemmeside.

Avlsvejlederne: Tak fordi I gør et stort arbejde for klubben. Det er dejligt at kunne henvise til Jer. Jeg kan kun opfordre til, at i som medlemmer gør brug af vores dygtige avlsvejledere.

Vi fortsætter, da vi jo ikke har fået debatteret det på seminariet, vores arbejde på at optimere vores standard. Hvis der er noget i selv har undret jer over vedr. standarden, så send mig en mail kontor@smedenfaxe.dk. Jeg håber at vores dommere vil afsætte tid til at komme på temadagen i 2021.

Jeg ønsker alle en god avlssæson og et brag af en udstillingssæson.