Oprindelse:

Udstillet første gang i Tyskland 1910, anerkendt 1912 i sort og hvid. Uafhængigt af disse, begyndte man først i 1929 at fremavle sorte dværg Orpington i England, oprindelseslandet for den store race. Racen set første gang i Danmark i midten af 1920-erne.

Helhedsindtryk:

Omfangsrig, fyldig terningeform, sammentrængt, dyb af stilling, kraftig bygget, uden at virke grov, vandret holdning.
Kraftig udviklet, tæt, fyldig og dunrig fjerdragt.

Kardinalpunkter:
1: Underlinie og overlinie.
2: Dybde og bredde.
3: Fjerstruktur.
Racekendetegn:
HANE:
Kroppen:  
Højden og bredden tilnærmelsesvis lige stor, længden dog lidt længere end terningeformen markere. Underlinien følger, en vandret linie, i hele dyrets længde.
Hals: Middellang, let krummet, med fyldigt behæng.
Ryg: 
Kun lidt synlig, men tydelig markeret, mellem halsbehænget og det fyldige saddelbehæng, over den brede saddel. Hals, ryg og hale skal danne en overlinie med en harmonisk profil.
Skuldre: Skulderbredde, som kropsbredde.
Vinger:
Godt lukket, tæt tilliggende og vandret båret. Spidserne bagtil skjult af saddelbehænget. For markering af dybden, bør underkant vinger være placeret midt på kroppen.
Saddel: Bred, stigende mod halen, med fyldig befjering.
Hale: Kort, bred, dækket med fyldige vel krummede haledækfjer og sejlfjer. Styrefjerene må ikke være synlige. Det højeste punkt skal være under øjenhøjde, kort før halens afslutning.
Bryst: Bredt, fyldigt og dybt båret.
Bagpartiet: Bredt, fyldigt og dybt, dunrigt befjeret.
Hoved: Lille, kraftigt og hvælvet.
Ansigt: Rødt, fint af væv.
Kam: Godt ansat, lille kraftig enkeltkam, med 4 – 5 kileformede kamtakker. Bagkammen skal følge nakkens runding.
Hagelapper: Middelstore, glatte og afrundet.
Øreskiver: Røde, glatte og middelstore.
Øjne: Store, runde og fyldige. Farve, se under den enkelte farvebeskrivelse.
Næb: Kraftigt, let krummet. Farve, se under den enkelte farvebeskrivelse.
Lår: Muskuløse, korte, dækket af en dunrig befjering, med sammenhængende fjerfane.
Løb: Korte, kraftige, ret stillede med god afstand, midt under kroppen (balance), fri for dun og fjer. Farve, se under den enkelte farvebeskrivelse.
Tæer: (4), kraftige, godt spredte.
Befjering: Fyldig, godt udviklet med tætsiddende brede, velafrundede, dunrige fjer.

 

 

HØNE:
I det væsentlige som beskrevet ved hanen, med de afvigelser der adskiller kønnene. Halen kort, næsten fuldstændig dækket og formet af de forholdsvis lange, brede dækfjer. De to øverste af disse, let bøjede. Det højeste punkt i halen skal være under øjenhøjde, kort før halens afslutning, det bagerste punkt i halen skal være ca. ud for den tredje øverste styrefjer. Set bagfra, skal de kun lidt synlige styrefjer, være placeret i en hesteskoform.
A- Fejl:
Manglende markering af under- og overlinie, smal af krop, for høj eller for lav af stilling, fladt bryst, for lang eller ikke synlig ryg, lang og spids hale, grov kam, smal fjerstruktur.
For alle farvevarieteter af  Orpington, gælder følgende:
Vægt:
Hane: 1500 g.
Høne: 1300 g.
Æg
mindstevægt:   40 g.
Idealvægt:    44 g.
Skalfarven på æg Lysebrun
Ringstørrelse: Hane: G (15 m/m).   Høne: H (13 m/m).
Farvevarieteter:
Hvid:
Fjerdragt, ren hvid i alle dele. Næbsfarve, hvidlig.
Løb og tæer, lys kødfarvede. Øjenfarve, orangerød.
A – fejl: Gule eller grålige anstrøg, tydelig blålig farvet løb.
Sort:
Fjerdragt, dyb grønglinsende sort, matsort dunfarve. Næbsfarve, sort. Løb og tæer, sort, (gerne hvid fodsål). Øjenfarve, sortbrun. A – fejl: Mat, bronze- eller violetglinsende fjerdragt, lys underfarve, lyst næb, lyse løb, rød øjenfarve.
Gul:
Mættet glansfuld gul. Ensartet farvetone over hele kroppen. Også gul dunfarve/underfarve og fjerrib. Underfarve/dunfarve, dog lidt lysere end overfarven. Næbsfarve, lys hornfarve. Løb og tæer, lys kødfarvet. Øjenfarve, orangerød. A – fejl: Lys, uregelmæssig eller mørk, rødlig farve. Teglrød farvet skuldre, dækfjer på hanens vinger. Mørk over vinger, lys uensartet brystfarve, lyse plettet (blakket) på ryg og saddel, ved unghøner. Hvidt i vinger og haler. Helt hvid eller grå dunfarve/underfarve.
Rød:
Ved begge køn, ensartet, glansfuld, skinnende kastanierød, over alt på kroppen. Dunfarve/underfarve og fjerrib så rød som muligt. Lidt grå underfarve eller peber i hale og vinger, er ikke nogen væsentlig fejl.
Næbsfarve, lys hornfarvet. Løb og tæer, lys kødfarvet. 
Øjenfarve, orangerød. A – fejl: Gulrød, ujævn, plettet fjerfarve. Hvid underfarve/dunfarve.
Blå/randtegnet:
Ved begge køn, en ren, ensartet, dueblå grundfarve. Hver fjer, med en mørkere rand. Dunfarven, i alle fjerdele gråblå til skindet. Ved hanen, hals og saddel glinsende blåsort. Halen blå. Næbsfarve, mørk hornfarvet. Løb og tæer, mørk skiferblå. Øjenfarve,mørkebrun. A – fejl: For lys eller for mørk blå grundfarve, manglende randtegning. Hvide, sorte eller plettede fjer. Brunt/rust i fjerdragten, især i hals- og saddelbehæng ved hanen.
Splash:
Tegningen på den enkelte fjer, skal være en uregelmæssig spætning, med en så skarp afgrænsning mellem den lyse og mørke farve som muligt, så fjerdragten som helhed vil virke jævn og harmonisk. Spætningen skal bestå af en mørk blå/sort del, som skal være dominerende, og en lysere blå/grå del. I hale og svingfjer vil den blå/grå fjerfarve træde stærkere frem, i forhold til den blå/sorte spætning.
Næbsfarve, lys hornfarvet. Løb og tæer, mørk skiferblå. Øjenfarve, Mørkebrune.
A – fejl; Overvejende hvide fjer, røde, gule eller anderledes farve i nogen fjerdele, samt alt for dominerende sort eller blåt, i stedet for det foreskrevne.
Tværstribet:
Hver fjer farvet så ensartet som muligt, med skarpt afgrænsede, ikke for smalle striber, vekslende imellem en sort og en lysgrå tværstribning. Striben skal løbe lige over den enkelte fjer. Ved hanen, skal den sorte og den lyse stribe være lige bred, ved hønen, er den sorte stribe bredere end den lyse, dette gør at hønen som helhed, virker mørkere. Hver fjer, ved begge køn, skal afsluttes med en sort stribe. Også i dunfarven/underfarven, skal stribningen være tydelig. Næbsfarve, lys hornfarvet. Løb og tæer, lys kødfarvet. Øjenfarve, orangerød.
A – fejl: Gule eller brune anstrøg. Uklar eller forkert stribning. Siv i hale og vinger. Helt hvid eller tegningsløs dunfarve/underfarve.
Sort sølvbrystet:
Hane: Hals- og saddelbehæng, sølvhvid, med udpræget sort ribstribe. Vingedækfjer og ryg sølvhvid. Brystet sort, med en smal sølvhvid randtegning.  Ved ældre dyr tillades en tegning der går længere ned på underkroppen. Kropsfjer og vingespejl, sort med grøn glans. Næbsfarve, hornfarvet. Løb og tæer, kødfarvet med gråt anstrøg, ved ældre dyr lidt afbleget løbsfarve. Fodsålen, hvid. Øjenfarve, orangerød.
Høne: Hoved og hals, sølvhvid med sort ribstribe. Brystet, sort med en smal sølvhvid randtegning. Øvrige dele af fjerdragten, sort.
Løbsfarve, grå til kødfarvet, fodsålen hvid. Øjen- og næbsfarve, som ved hanen, dog tillades brunlig øjenfarve ved hønen.
A – fejl ved begge køn: hvid fjerrib på brystfjerene.
Fejl ved hanen: urent tegnet på bryst, randtegnet på og bag lår. Det mindste hvidt eller sølvfarve i vingespejl.
Fejl ved hønen: Manglende tegning i halskrave. Tegnet på ryg og øvrige kropsfjer.
Gul/sort Columbia: (Gul columbia):
Hane og høne ret ens af tegning. Hoved, ren gult. Halsbehæng/halskrave, hver fjer med et bredt, dyb sort, grønglinsende midterfelt, omgivet af en gul søm. Forhalsen, gul. Fjerene på den øverste del af ryggen, underhalsfjer, viser sort dråbetegning. Saddelbehænget ved hanen med markeret tegning. Sadlen ved hønen ren gul. Halen ved begge køn sort, haledækfjerene med en gul søm. Hovedsejlfjerene ved hanen samt de store haledækfjer ved hønen, tilladt med en gul søm. Svingfjer, sorte med gul yderfane, så den lukkede vinge er gul. Øvrige befjering ren gul. Dunfarve/underfarve, grå, om muligt gul mod skindet. Næbsfarve, lys hornfarvet. Løb og tæer, lys kødfarvet. Øjenfarve, orangerød.
A – fejl: Stærk rødlig overfarve, (en let rødlig tone på hanens vingedækfjer tilladt). Synligt sort på steder hvor dette ikke er beskrevet. Fremtrædende siv i dele af fjerdragten.
Hvid/sort Columbia: (LysColumbia):
Hane og høne ret ens af tegning. Hoved, ren hvidt. Halsbehæng/halskrave, hver fjer med et bredt, dyb sort, grønglinsende midterfelt, omgivet af en hvid søm. Forhalsen, hvid. Fjerene på den øverste del af ryggen, underhalsfjer, viser sort dråbetegning. Saddelbehænget ved hanen med markeret tegning. Sadlen ved hønen ren hvid. Halen ved begge køn sort, haledækfjerene med en hvid søm. Hovedsejlfjerene ved hanen samt de store haledækfjer ved hønen, tilladt med en hvid søm. Svingfjer, sorte med hvid yderfane, så den lukkede vinge er hvid. Øvrige befjering ren hvid. Dunfarve, grålig, lysere  mod skindet. Næbsfarve, lys hornfarvet. Løb og tæer, lys kødfarvet. Øjenfarve, orangerød.
A – fejl: Stærk gullig overfarve. Synligt sort på steder hvor dette ikke er beskrevet. Fremtrædende siv i dele af fjerdragten.
Sort/hvidplettet:
Grundfarven dyb sort med grøn glans, fjerender med hvid spids. Ved begge køn, tilstræbes en harmonisk fordeling af pletterne over hele kroppen, ikke nødvendigvis på hver fjerende. Markering af vingebånd og trappetegning bør tilstræbes. Underfarve/dunfarve, grålig. Ved ungdyr er det tilladt med to helt hvide fjer i hver vinge. Ved ældre dyr tiltager antal og størrelse af hvide pletter/fjer. Hanen virker som helhed lidt mørkere, med den kønsbetingede smallere fjerstruktur i hals- og saddelbehæng. Næbsfarve, kødfarvet. Løb og tæer, kødfarvet, mørke skel tilladt. Øjenfarve, orangerød.
A – fejl: Mat grundfarve. Brunt/rust, i overfarven. For uregelmæssige, for grov eller manglende pletning. Mere end to hvide svingfjer, i hver vinge, ved ungdyr og overvejende hvide svingfjer, ved ældre dyr. Samt siv i svingfjer. Udpræget hvid underfarve/dunfarve.
Rød/sort porcelænsfarvet: ( Trefarvet):
Hane: Kastanierød grundfarve, hver fjer bør tilstræbes med en sort, grønglinsende endeplet, med en hvid perle. Svingfjerene brune med sort inderfane og en hvid spids. Styrefjer og sejlfjer, sorte med hvid spids. Hvidt i styrefjer og svingfjer tillades.
Høne: Grundfarven som helhed lidt lysere end ved hanen. Med samme tegningsudformning som ved hanen.
Begge køn: Underfarve/dunfarve, rød, skifferfarve tilladelig. Markering af vingebånd og trappetegning bør tilstræbes. Næbsfarve, lys kødfarvet. Løb og tæer, lys kødfarvet. Øjenfarve, orangerød.
A – fejl: For lys, uens og mat grundfarve. For grov perletegning, ved ungdyr. Manglende brunt på brystet af hanen. Sort bryst ved hønen. Messingfarvet behæng. Meget sort peber i overfarven. Mange helt hvide kropsfjer. Størstedelen af svingfjerene hvide, også en fejl ved ældre dyr. Udpræget hvid underfarve/dunfarve.
Gul/sortsømmet:
Hane: Hoved, mørk guldgul. Halsbehæng, guldgul med markeret sort ribstribe og sort sømning af fjerenden. Saddelbehæng, mørk guldgul, sort dråbetegning under halsbehænget. Der tilstræbes sort sømning af saddel. Ryg- og vingedækfjerene, mættet mørk guldgul til guldbrun, i farvetone væsentlig mere intensiv, end grundfarven på den øvrige del af fjerdragten. Vingedækfjerene (vingebåndet), mættet mørkegul til kanelfarvet og klart sortsømmet. Overvingen, 2. række svingfjer (vingespejl), guldgul til kanelfarvet med mere eller mindre udpræget sort sømning af yderfanen og halvmåneformet sort fjerende. Undervingen, 1. række svingfjer, yderfane guldgul til kanelfarvet, sort meleret tilladt. Inderfanen sortbrun. Brystet, mørk guldgul til kanelfarvet, med bred sort glansfuld sømning. Lårparti, underkrop, som bryst, dog med nok så bred en sømning. Bagdun, grå til sort farvet. Hale, mørk guldgul til kanelfarvet med glansfuld sort sømning. Styrefjer,kanelfarvet med halvmåneformet sort fjerende, sort meleret fjerfane tilladt. Nogle lyse spidser i 1. række svingfjer (undervingen) og en let melering af de store haledækfjer, er indtil videre tilladt Dunfarve/underfarve, grålig. Næbsfarve, lys hornfarvet. Løb og tæer,kødfarvet. 
Øjenfarve,
orangerød.
Høne: Grundfarve, mørk guldgul til kanelfarvet, hver kropsfjer med en så ensartet som muligt, sort sømning. Som helhed virker hønen mørkere end hanen. Halskrave, mørk guldgul med en ret bred sort sømning, virker derfor ret mørk i halskraven. Svingfjer, styrefjer, lår, underkrop og bagdun, som ved hanen. Nogle lyse spidser i 1. række svingfjer (undervingen) og en let melering af de store haledækfjer, er indtil videre tilladt. Dunfarve/underfarve, grålig. Næbsfarve, hornfarvet. Løb og tæer, kødfarvet, let gråt anstrøg tillades. Øjenfarve, orangerød, let brun farve tillades.
A – fejl: Hane: For lys messingfarvet hals- og saddelbehæng. Manglende sømning på bryst. Halefjerene samt vingedækfjerene (vingebåndet), med en for rød, brun eller for lys farvetone.
Høne: For mørk eller for lys, plettet overfarve. Lys nervetegning. Manglende sømning.
Ved begge køn: Manglende tegning på lår. Stærk risling eller pebber i fjerfaner. Siv i svingfjer. Stærk afvigende farve på bagdun. Plettet løbsfarve. Helt brun øjenfarve.