Oprindelse:Er fremavlet i 1886, i byen Orpington, England, af en af foregangsmændene inden for opdræt af racefjerkræ, William Cook. Den sorte varietet var den første. Racen kom til Danmark omkring 1894. Orpington er som årene er gået, blevet en af de mest populære racer, overalt i verden. |
|
Helhedsindtryk:Omfangsrig, fyldig terningeform, sammentrængt, dyb af stilling, kraftig bygget, vandret holdning. Kraftig udviklet, tæt, fyldig og dunrig fjerdragt. |
|
| Kardinalpunkter: | |
| 1: Underlinie og overlinie. 2: Dybde og bredde. 3: Fjerstruktur. |
|
| Racekendetegn: | |
| HANE: | |
| Kroppen: |
Højden og bredden tilnærmelsesvis lige stor, længden dog lidt længere end terningeformen markere. Underlinien følger, en vandret linie, i hele dyrets længde. |
| Hals: | Middellang, let krummet, med fyldigt behæng. |
| Ryg: |
Kun lidt synlig, men tydelig markeret, mellem halsbehænget og det fyldige saddelbehæng, over den brede saddel. Hals, ryg og hale skal danne en overlinie med en harmonisk profil. |
| Skuldre: | Skulderbredde, som kropsbredde. |
| Vinger: |
Godt lukket, tæt tilliggende og vandret båret. Spidserne bagtil skjult af saddelbehænget. For markering af dybden, bør underkant vinger være placeret midt på kroppen. |
| Saddel: | Bred, stigende mod halen, med fyldig befjering. |
| Hale: | Kort, bred, dækket med fyldige vel krummede haledækfjer og sejlfjer. Styrefjerene må ikke være synlige. Det højeste punkt skal være under øjenhøjde, kort før halens afslutning. |
| Bryst: | Bredt, fyldigt og dybt båret. |
| Bagpartiet: | Bredt, fyldigt og dybt, dunrigt befjeret. |
| Hoved: | Lille, kraftigt og hvælvet. |
| Ansigt: | Rødt, fint af væv. |
| Kam: | Godt ansat, lille kraftig enkeltkam, med 4 – 5 kileformede kamtakker. Bagkammen skal følge nakkens runding. |
| Hagelapper: | Middelstore, glatte og afrundet. |
| Øreskiver: | Røde, glatte og middelstore. |
| Øjne: | Store, runde og fyldige. Farve, se under den enkelte farvebeskrivelse. |
| Næb: | Kraftigt, let krummet. Farve, se under den enkelte farvebeskrivelse. |
| Lår: | Muskuløse, korte, dækket af en dunrig befjering, med sammenhængende fjerfane. |
| Løb: | Korte, kraftige, ret stillede med god afstand, midt under kroppen (balance), fri for dun og fjer. Farve, se under den enkelte farvebeskrivelse. |
| Tæer: | (4), kraftige, godt spredte. |
| Befjering: | Fyldig, godt udviklet med tætsiddende brede, velafrundede, dunrige fjer. |
| HØNE: | |
| I det væsentlige som beskrevet ved hanen, med de afvigelser der adskiller kønnene. Halen kort, næsten fuldstændig dækket og formet af de forholdsvis lange, brede dækfjer. De to øverste af disse, let bøjede. Det højeste punkt i halen skal være under øjenhøjde, kort før halens afslutning, det bagerste punkt i halen skal være ca. ud for den tredje øverste styrefjer. Set bagfra, skal de kun lidt synlige styrefjer, være placeret i en hesteskoform. | |
| A- Fejl: | |
| Manglende markering af under- og overlinie, smal af krop, for høj eller for lav af stilling, fladt bryst, for lang eller ikke synlig ryg, lang og spids hale, grov kam, smal fjerstruktur. | |
| For alle farvevarieteter af Orpington, gælder følgende: | |
| Vægt: | |
| Hane: | 3,5 – 4,5 kg. |
| Høne: | 3 – 3,5 kg. |
| Æg | |
| mindstevægt: | 58 g. |
| Idealvægt: | 64 g. |
| Skalfarven på æg | Gul/gulligbrun. |
| Ringstørrelse: | Hane: C (22 m/m). Høne: D (20 m/m). |
| Farvevarieteter: |
| Hvid: |
| Fjerdragt, ren hvid i alle dele. Næbsfarve, hvidlig. Løb og tæer, lys kødfarvede. Øjenfarve, orangerød. A – fejl: Gule eller grålige anstrøg, tydelig blålig farvet løb. |
| Sort: |
| Fjerdragt, dyb grønglinsende sort, matsort dunfarve. Næbsfarve, sort. Løb og tæer, sort, (gerne hvid fodsål). Øjenfarve, sortbrun. A – fejl: Mat, bronze- eller violetglinsende fjerdragt, lys underfarve, lyst næb, lyse løb, rød øjenfarve. |
| Gul: |
| Mættet glansfuld gul. Ensartet farvetone over hele kroppen. Også gul dunfarve/underfarve og fjerrib. Underfarve/dunfarve, dog lidt lysere end overfarven. Næbsfarve, lys hornfarve. Løb og tæer, lys kødfarvet. Øjenfarve,orangerød. A – fejl: Lys, uregelmæssig eller mørk, rødlig farve. Teglrød farvet skuldre, dækfjer på hanens vinger. Mørk over vinger, lys uensartet brystfarve, lyse plettet (blakket) på ryg og saddel, ved unghøner. Hvidt i vinger og haler. Helt hvid eller grå dunfarve/underfarve. |
| Rød: |
| Ved begge køn, ensartet, glansfuld, skinnende kastanierød, over alt på kroppen. Dunfarve/underfarve og fjerrib så rød som muligt. Lidt grå underfarve eller peber i hale og vinger, er ikke nogen væsentlig fejl. Næbsfarve, lys hornfarvet. Løb og tæer, lys kødfarvet. Øjenfarve, Øjenfarve, Øjenfarve, orangerød. A – fejl: Gulrød, ujævn, plettet fjerfarve. Hvid underfarve/dunfarve. |
| Blå/randtegnet: |
| Ved begge køn, en ren, ensartet, dueblå grundfarve. Hver fjer, med en mørkere rand. Dunfarven, i alle fjerdele gråblå til skindet. Ved hanen, hals og saddel glinsende blåsort. Halen blå. Næbsfarve, mørk hornfarvet. Løb og tæer, mørk skiferblå. Øjenfarve, mørkebrun. A – fejl: For lys eller for mørk blå grundfarve, manglende randtegning. Hvide, sorte eller plettede fjer. Brunt/rust i fjerdragten, især i hals- og saddelbehæng ved hanen. |
| Tværstribet: |
| Hver fjer farvet så ensartet som muligt, med skarpt afgrænsede, ikke for smalle striber, vekslende imellem en sort og en lysgrå tværstribning. Striben skal løbe lige over den enkelte fjer. Ved hanen, skal den sorte og den lyse stribe være lige bred, ved hønen, er den sorte stribe bredere end den lyse, dette gør at hønen som helhed, virker mørkere. Hver fjer, ved begge køn, skal afsluttes med en sort stribe. Også i dunfarven/underfarven, skal stribningen være tydelig. Næbsfarve,lys hornfarvet. Løb og tæer, lys kødfarvet. Øjenfarve, orangerød. A – fejl: Gule eller brune anstrøg. Uklar eller forkert stribning. Siv i hale og vinger. Helt hvid eller tegningsløs dunfarve/underfarve. |
| Guld sort båndet: |
| (Beskrivelse af farve til enstammeavl) Hane: Hoved, gylden-rødt. Halsbehæng, grønlig sort med en gylden rød rand, rib sort, halsen foran behæng sort. Ryg, glinsende rød. Saddel, samme røde farve som ryg, med en grønlig sort stribe langs ribben, (som ved halsbehænget), en svagt rødlig rib kan tillades. Halen, styrefjer sorte, seglfjerene sorte med grøn glans, haledækfjerene grønlig sorte med en mellemrød glinsende rand. Vinger,forkant sort. Vingebuer stærk karmosinrød. Vingedækfjer sorte med stærk grøn glans og danner et vel afgrænset vingebånd når vingen er foldet. Ved 2. række svingfjer er inderfanen sort, yderfanen rødbrun, enden af fjeren sort. Sammenfoldet skal der dannes et rødbrunt vingespejl. 1. række svingfjer sorte, yderkant rødbrun. Bryst,sort med grøn glans, det er tilladelig med lidt skjult rødt. Krop, sider og lår sorte, bug og dunparti sort, svagt rødligt skær tilladelig. Høne: Hoved, mørkt rødbrunt. Halskrave, rødbrun med sort ribstribe, de nederste fjer med rødbrun båndtegning. Forside af hals som bryst. Ryg, mættet rødbrun, hver fjer med tydelig sort båndtegning der følger fjerens form, med tre til fem skarpe rande. Hale, sort eller brunlig sort, de øverste fjer fint stænket, eller endnu bedre, tegnet med rødbrunt. Haledækfjerene, som ryggen. Vinger,skulder, vingebuer og vingedækfjer, mættet rødbrune, eller nøje samme farvetone som ryg og med tydelig sort båndtegning, med tre til fem ensartede rande på hver fjer. 2. række svingfjer, inderfane sort, yderfane skraveret mørk rødbrun, med antydning af båndtegning, der følger fjerenes form. 1. række svingfjer, sorte med mørk rødbrun underkant ogyderfane, jo skarpere båndtegning desto bedre. Bryst, mørk rødbrunt, så lidt afvigende i farvetone fra den øvrige overfarve som vel mulig, med tydelig sort båndtegning, af samme mønster som rygtegning. Krop, den øvrige kropsbefjering, lår, bug, sider og bagdun skal have nøje samme farve og tegningsmønster som ryg og bryst, jo mere klar og skarp tegning desto bedre. Begge køn: Underfarve/dunfarve, skiffergrå. Næb, hvidt med let mørk hornfarve. Fjerdragten: Der tages ved bedømmelse hensyn til den løsere og bredere fjerstruktur. Øjenfarve, brunrøde. Løb og tæer, hvide til grålig hvide, under alle omstændigheder hvide forsåler. A – fejl: Hvidt i fjerdragten ved begge køn. Manglende sort ribstribe i hanens hals- og saddelbehæng. Fejl: For svag ribstribe ved hanen. For udvisket båndtegning ved hønen, samt for lys grundfarve |
| Birkefarvet: |
| Hane: Hals- og saddelbehæng, sølvhvid, med udpræget sort ribstribe. Vingedækfjer og ryg sølvhvid. Brystet sort, med en smal sølvhvid randtegning. Ved ældre dyr tillades en tegning der går længere ned på underkroppen. Kropsfjer og vingespejl, sort med grøn glans. Næbsfarve, hornfarvet. Løb og tæer, kødfarvet med gråt anstrøg, ved ældre dyr lidt afbleget løbsfarve. Fodsålen, hvid. Øjenfarve, orangerød. Høne: Hoved og hals, sølvhvid med sort ribstribe. Brystet, sort med en smal sølvhvid randtegning. Øvrige dele af fjerdragten, sort. Løbsfarve, grå til kødfarvet, fodsålen hvid. Øjen- og næbsfarve, som ved hanen, dog tillades brunlig øjenfarve ved hønen. A – fejl ved begge køn: hvid fjerrib på brystfjerene. Fejl ved hanen: urent tegnet på bryst, randtegnet på og bag lår. Det mindste hvidt eller sølvfarve i vingespejl. Fejl ved hønen: Manglende tegning i halskrave. Tegnet på ryg og øvrige kropsfjer. |
| Gul/sort Columbia: (Gul columbia): |
| Hane og høne ret ens af tegning. Hoved, ren gult. Halsbehæng/halskrave, hver fjer med et bredt, dyb sort, grønglinsende midterfelt, omgivet af en gul søm. Forhalsen, gul. Fjerene på den øverste del af ryggen, underhalsfjer, viser sort dråbetegning. Saddelbehænget ved hanen med markeret tegning. Sadlen ved hønen ren gul. Halen ved begge køn sort, haledækfjerene med en gul søm. Hovedsejlfjerene ved hanen samt de store haledækfjer ved hønen, tilladt med en gul søm. Svingfjer, sorte med gul yderfane, så den lukkede vinge er gul. Øvrige befjering ren gul. Dunfarve/underfarve, grå, om muligt gul mod skindet. Næbsfarve, lys hornfarvet. Løb og tæer, lys kødfarvet. Øjenfarve, orangerød. A – fejl: Stærk rødlig overfarve, (en let rødlig tone på hanens vingedækfjer tilladt). Synligt sort på steder hvor dette ikke er beskrevet. Fremtrædende siv i dele af fjerdragten. |
| Hvid/sort Columbia: (LysColumbia): |
| Hane og høne ret ens af tegning. Hoved, ren hvidt. Halsbehæng/halskrave, hver fjer med et bredt, dyb sort, grønglinsende midterfelt, omgivet af en hvid søm. Forhalsen, hvid. Fjerene på den øverste del af ryggen, underhalsfjer, viser sort dråbetegning. Saddelbehænget ved hanen med markeret tegning. Sadlen ved hønen ren hvid. Halen ved begge køn sort, haledækfjerene med en hvid søm. Hovedsejlfjerene ved hanen samt de store haledækfjer ved hønen, tilladt med en hvid søm. Svingfjer, sorte med hvid yderfane, så den lukkede vinge er hvid. Øvrige befjering ren hvid. Dunfarve, grålig, lysere mod skindet. Næbsfarve, lys hornfarvet. Løb og tæer, lys kødfarvet. Øjenfarve, orangerød. A – fejl: Stærk gullig overfarve. Synligt sort på steder hvor dette ikke er beskrevet. Fremtrædende siv i dele af fjerdragten. |
| Sort/hvidplettet: |
| Grundfarven dyb sort med grøn glans, fjerender med hvid spids. Ved begge køn,tilstræbes en harmonisk fordeling af pletterne over hele kroppen, ikke nødvendigvis på hver fjerende. Markering af vingebånd og trappetegning bør tilstræbes. Underfarve/dunfarve, grålig. Ved ungdyr er det tilladt med to helt hvide fjer i hver vinge. Ved ældre dyr tiltager antal og størrelse af hvide pletter/fjer. Hanen virker som helhed lidt mørkere, med den kønsbetingede smallere fjerstruktur i hals- og saddelbehæng. Næbsfarve, kødfarvet. Løb og tæer, kødfarvet, mørke skel tilladt. Øjenfarve, orangerød. A – fejl: Mat grundfarve. Brunt/rust, i overfarven. For uregelmæssige, for grov eller manglende pletning. Mere end to hvide svingfjer, i hver vinge, ved ungdyr og overvejende hvide svingfjer, ved ældre dyr. Samt siv i svingfjer. Udpræget hvid underfarve/dunfarve. |
| Rød/sort porcelænsfarvet: ( Trefarvet): |
| Hane: Kastanierød grundfarve, hver fjer bør tilstræbes med en sort, grønglinsende endeplet, med en hvid perle. Svingfjerene brune med sort inderfane og en hvid spids. Styrefjer og sejlfjer, sorte med hvid spids. Hvidt i styrefjer og svingfjer tillades. Høne: Grundfarven som helhed lidt lysere end ved hanen. Med samme tegningsudformning som ved hanen. Begge køn: Underfarve/dunfarve, rød, skifferfarve tilladelig. Markering af vingebånd og trappetegning bør tilstræbes. Næbsfarve, Næbsfarve, Næbsfarve,lys kødfarvet. Løb og tæer, lys kødfarvet. Øjenfarve, orangerød. A – fejl: For lys, uens og mat grundfarve. For grov perletegning, ved ungdyr. Manglende brunt på brystet af hanen. Sort bryst ved hønen. Messingfarvet behæng. Meget sort peber i overfarven. Mange helt hvide kropsfjer. Størstedelen af svingfjerene hvide, også en fejl ved ældre dyr. Udpræget hvid underfarve/dunfarve. |
| Gul/sortsømmet: |
| Hane: Hoved, mørk guldgul. Halsbehæng, guldgul med markeret sort ribstribe og sort sømning af fjerenden. Saddelbehæng, mørk guldgul, sort dråbetegning under halsbehænget. Der tilstræbes sort sømning af saddel. Ryg- og vingedækfjerene, mættet mørk guldgul til guldbrun, i farvetone væsentlig mere intensiv, end grundfarven på den øvrige del af fjerdragten. Vingedækfjerene (vingebåndet), mættet mørkegul til kanelfarvet og klart sortsømmet.Overvingen, 2. række svingfjer (vingespejl), guldgul til kanelfarvet med mere eller mindre udpræget sort sømning af yderfanen og halvmåneformet sort fjerende. Undervingen, 1. række svingfjer, yderfane guldgul til kanelfarvet, sort meleret tilladt. Inderfanen sortbrun. Brystet, mørk guldgul til kanelfarvet, med bred sort glansfuld sømning. Lårparti, underkrop, som bryst, dog med nok så bred en sømning. Bagdun, grå til sort farvet. Hale, mørk guldgul til kanelfarvet med glansfuld sort sømning. Styrefjer, kanelfarvet med halvmåneformet sort fjerende, sort meleret fjerfane tilladt. Nogle lyse spidser i 1. række svingfjer (undervingen) og en let melering af de store haledækfjer, er indtil videre tilladt Dunfarve/underfarve, grålig. Næbsfarve, lys hornfarvet. Løb og tæer,kødfarvet. Øjenfarve, orangerød. Høne: Grundfarve, mørk guldgul til kanelfarvet, hver kropsfjer med en så ensartet som muligt, sort sømning. Som helhed virker hønen mørkere end hanen. Halskrave, mørk guldgul med en ret bred sort sømning, virker derfor ret mørk i halskraven. Svingfjer, styrefjer, lår, underkrop og bagdun, som ved hanen. Nogle lyse spidser i 1. række svingfjer (undervingen) og en let melering af de store haledækfjer, er indtil videre tilladt. Dunfarve/underfarve, grålig. Næbsfarve,hornfarvet. Løb og tæer, kødfarvet, let gråt anstrøg tillades. Øjenfarve,orangerød, let brun farve tillades. A – fejl: Hane: For lys messingfarvet hals- og saddelbehæng. Manglende sømning på bryst. Halefjerene samt vingedækfjerene (vingebåndet), med en for rød, brun eller for lys farvetone. Høne: For mørk eller for lys, plettet overfarve. Lys nervetegning. Manglende sømning. Ved begge køn: Manglende tegning på lår. Stærk risling eller pebber i fjerfaner. Siv i svingfjer. Stærk afvigende farve på bagdun. Plettet løbsfarve. Helt brun øjenfarve. |
| Legbarfarvet: |
| Hane: Bryst, bug og første række svingfjer, sorte med let gråstribet yderrand.Halsbehæng, rød-gullig. Saddelbehæng, rød-gylden, med grålig ribstribe og hvidlig tværstribning, der er let bølget V-formet. Ryg og skuldre, nærmest rødlige med let antydning af gråstribning. Vinger, vingedækfjerene let gråstribede med lidt brunligt islæt, over- og undervinge har gråsort inderfane og lys grå-brunlig med grålig bølgetværstribning, så den foldede vinge viser et gråstribet vingebånd og brunlig-gråstribet vingespejl. Sejlfjer og haledækfjer,sort tværstribet. Høne: Kroppens yderfarve – grundfarve, nærmest som en brun Italiener høne, med mat skifergrå stribning. Rust og let flitter i overfarven er ikke nogen væsentlig fejl. Bryst, laksefarvet til rustrødt. Vinger, første række svingfjer, mørke grå-brune med nogen sort risling. Hale, omtrent som vinger og yderfarven, der glider smukt over i halens farve. Halsbehæng, gylden-gul med grå ribstribe og gråhvid tværstribning. Begge køn: Dunfarve/underfarve, grå. Næbsfarve, lys hornfarvet. Løb og tæer, kødfarvet. Ved hønen tillades dog en lidt grålig løbsfarve. Øjenfarve, orangerød.Fjerstrukturen, ved Orpington gør, at legbartegningen ikke kan blive så skarp, som ved racen Legbar. Væsentligt, er gennemfarvet vingespejl og tværstribet brystfarve ved hanen, samt brystfarve og korrekt kropsfarve ved hønen. A – fejl: Gennemtrængende gullig brystfarve og ikke gennemfarvet vingespejl ved hanen. Mangelfuld brun farvetone i overfarven (yderfarven), samt gullig brystfarve ved hønen. |
| Sølv sort sømmet: |
| Hane: Hoved, sølvhvid. Halsbehæng, sølvhvid med markeret sort ribstribe og sort sømning af fjerenden. Saddelbehæng, sølvhvid. Der tilstræbes sort sømning af saddel. Ryg- og vingedækfjerene, sølvhvid Vingedækfjerene (vingebåndet), Sølvhvid og klart sortsømmet. Vingefjer 1. rk.: Yderfane sølvhvid, sort meleret tilladt. Inderfane sølvhvid, meleret.Vingefjer 2 rk.: Sølvhvid med mere eller mindre udpræget sort sømmingaf yderfane og halvmåneformet sort fjer ende. Brystetsølvhvid, med bred sort glansfuld sømming. Kan syntes sort. Lårparti, underkrop, som bryst, dog med nok så bred en sømning. Bagdun, grå til sort farvet. Hale, sølvhvid med glansfuld sort sømning. Styrefjer, grumsetsølvhvide med halvmåneformet sort fjerende, sort meleret fjerfane tilladt. Nogle lyse spidser i 1. række svingfjer (undervingen) og en let melering af de store haledækfjer, er indtil videre tilladt Dunfarve/underfarve, grålig. Næbsfarve, lys hornfarvet. Løb og tæer,kødfarvet. Øjenfarve, orangerød. Høne: Grundfarve,sølvhvid, hver kropsfjer med en så ensartet som muligt, sort sømning. Halskrave, sølvhvid med en ret bred sort sømning, virker derfor ret mørk i halskraven. Svingfjer, styrefjer, lår, underkrop og bagdun, som ved hanen. Nogle lyse spidser i 1. række svingfjer (undervingen) og en let melering af de store haledækfjer, er indtil videre tilladt. Dunfarve/underfarve, grålig. Næbsfarve, hornfarvet. Løb og tæer, kødfarvet, let gråt anstrøg tillades. Øjenfarve, orangerød, let brun farve tillades. A – fejl: Hane: For sort hals-og sadel behæng. Manglende sømning på bryst. Halefjerene samt vingedækfjerene (vingebåndet), med en for grumset farve. Høne: For mørk eller for lys, plettet overfarve. Lys nervetegning. Manglende sømning. Ved begge køn: Manglende tegning på lår. Stærk risling eller pebber i fjerfaner. Stærk afvigende farve på bagdun. Plettet løbsfarve. Helt brun øjenfarve. |