Oprindelse:Fremavlet i den amerikanske østkyst stat New Jersey i 1880erne, af opdrættere, hvis mål var at fremavle en usædvanlig stor, tung og kødfuld race. Til avlsarbejdet blev der brugt racer som sorte Croad Langshans, mørke Brahmas, Cornish og sorte Java. Den sorte Jersey Kæmpe blev optaget i den amerikanske standard i 1922. Den hvide varietet i 1947. I Danmark, er racen beskrevet i den første Skandinaviske Fjerkræ Standard fra 1925. |
|
Helhedsindtryk, natur:En usædvanlig stor og kraftig race, med en vandret holdning og en bred og middelhøj stilling. En Jersey Kæmpe er første og fremmest en kødfuld race, som udtrykker sig i størrelsen og kropsfylden, men også i kroppens dybde og bredde. En rolig race, der påtrods af sin størrelse trives godt under mindre forhold. Lidt langsom af vækst, men bliver dog til et stort og godt slagtedyr og en ret god æglægger. |
|
Kardinalpunkter: | |
1: Kropsformen. 2: Størrelsen. 3: Gule fodsåler og skind. (Den gule fodsål aftager i farven ved æglæggende høner.) |
|
Racekendetegn: | |
HANE: | |
Kroppen: |
Lang, bred og dyb, meget store og lige sider, vandret af stilling. |
Hals: | Ikke for lang, let buet. Fyldigt befjeret. |
Ryg: |
Temmelig lang, bred i hele dyrets længde og næsten lige. |
Skuldre: | Brede og afrundet. |
Vinger: |
Middellange, bredde, godt sammenfoldede og vandret båret. |
Saddel: | Bred, fyldig, afsluttende med en kort runding mod halen. |
Hale: | Veludbredt, fyldig, middelhøjt båret, vinkelstilling 45 gr. Hoved- og sidesejlfjer helt dækkende de brede styrefjer. |
Bryst: | Bredt, dybt og fyldigt, lidt fremadbuet, med langt brystben. |
Bagparti: | Bredt, fyldigt og godt udviklet, tæt besat med et fint udviklet dunlag. |
Hoved: | Temmelig stort, bredt. |
Ansigt: | Glat, fint af væv, rødt. |
Kam: | Enkelt, temmelig stor, fint af væv, opretstående og lige ansat, med seks velformede takker, bagkammen følgende nakkens runding, uden dog at berøre denne. |
Hagelapper: | Middelstore, godt afrundet, fint af væv, glatte, røde. |
Øreskiver: | Middelstore, glatte, fine af væv, røde, skal nå ned til hagelappernes midte. |
Øjne: | Store, runde, fyldige, lidt fremtrædende, mørkebrune. |
Næb: | Middellangt, kraftigt, let buet. |
Lår: | Kødfulde, kraftige, middellange, stramt befjerede, synlige, vidt adskilte. |
Løb: | Glatte, kraftige, middellange. Farve, se den enkelte farvebeskrivelse. |
Tæer: | (4), lange, lige, godt spredte. |
Befjering: | Kraftig udviklet, stramt tilliggende. |
HØNE: | |
I det væsentlige som ved hanen, med de afvigelser der adskiller kønnene. Halen, ikke for lang, de brede styrefjer vel udbredt, vinkelstilling 30 gr. over den vandrette linie. Fyldigt udviklet bagparti. | |
A- Fejl ved racekendetegn: | |
Manglende størrelse, en for kort trekantet kropsform, stærk stigende eller faldende ryglinie, for høj eller for lav af stilling, udpræget hvidt i øreskiver, lyse øjne, anden farve af fodsål end gul. | |
For alle farvevarieteter af Jersey Kæmpen, gælder følgende: | |
Vægt: | |
Hane: | 5 – 5,9 kg. |
Høne: | 3,6 – 4,9 kg. |
Æg | |
mindstevægt: | 60 g. |
Idealvægt: | 66 g. |
Skalfarven på æg | Brunlig |
Ringstørrelse: | Hane: B (24 m/m). Høne: C (22 m/m). |
Farvevarieteter: |
Sort: |
Mættet dyb sort, med grøn glans. Dunfarve/underfarve, mørkegrå. Næbsfarve, sort, gående over i gult mod spidsen. Løb og tæer, sorte med gule fodsåler, sorte løb med pilegrønne anstrøg tillades. A – fejl: En mat sort farve uden grøn glans. Anden farve end sort i fjerdragten. |
Hvid: |
Flødefarvet hvid, dog tillades et let gulligt anstrøg i hals- og saddelbehæng, ved ældre haner. Løb og tæer, mørk pilegrøn med gul forsål. A – fejl: Kraftig gult anstrøg ved unghaner, eller anderledes farvede fjer i fjerdragten. Gule løb. |
Blå/randtegnet: |
Hane: Grundfarve, en sart gråblå (dueblå) farve. Bryst og lår, hver fjer med en ensartet sort randtegning. Vingedækfjer, hals- og saddelbehæng fløjlssort. Høne: Grundfarve, en sart gråblå (dueblå) farve, hver fjer ensartet sort randtegnet. Begge køn: Løb og tæer, Blå-sorte med gul fodsål, pilegrønne anstrøg på løb tillades. A – fejl: Rust i hals- og saddelbehæng. Manglende randtegning. Hvide, sorte eller plettede fjer i overfarven. |