Hvad er en Orpington dag ?

 

En Orpington dag er for at snakke Orpington, se på type, fjerdragt og farve og tegning. Men der er også tid til mange andre ting. Der er kun dumme svar og ingen dumme spørgsmål.

Vi starter normalt kl. 10.00 med at sætte dyr i burene, klubben har sat bure op, så det skal medlemmer ikke tænke på. Hvis der ikke er nok rum oppe, bytter vi dyr under vejs i snakken. Efter at de er sat i burene er der kaffe og rundstykker samt socialt snak ved et roligt kaffebord. Rundstykker og kaffe er normalt med i prisen for dagen.  Det er normal med at man tager 2,2 med af hver race og farve man vil have snakket om. Men hvis man ønsker at se på andre ting, kan det være en god ide at tage dem med. Vi vil dog være kede af at skulle have bure til 10,10 af hver race og farve. Under normale omstændigheder giver man 10 kr. pr. dyr. Til klubben. Det er jo en af de måder klubben kan få økonomien til at løbe rundt.

Efter dette hyggelige samvær må vi i arbejdets tøjet. Nu vil der blive snakket om hver enkelt dyr med fordele og ulemper som der skal tænkes på fremadrettet. Både med hensyn til den første udstilling og på avlen. Der kan også komme mange andre ting op at vende, fodring, pasning, æglægning, o.s.v. Man vil også kunne lære en del af at høre om hvad andre oplever om sine dyr, samt se forskelle i type og størrelse samt fjerdragt. Alt i alt en dag hvor vi går i detaljer omkring Orpington.

Mellem kl. 12.30 og 13.30 plejer vi at holde en middags pause. Her kan det være klubben der sørger for maden eller man skal selv have mad pakke med. Under alle omstændigheder kan man købe øl eller vand. Det vil fremgå af indbydelsen om man selv skal have mad med. Det vil også fremgå hvem man skal melde sig til ved. Hvis vi ikke er færdige med gennem gangen tages resten efter middagen. Omkring kl. 15.00 er vi normal færdige.  Hvis vi er rigtige heldige har værten lavet en god lagkage til os, inden vi køre hjem.